Jeg har lige været i AOF i Næstved og holde foredrag om vejrtrækning og tanker.
Her var vi inde på de forskellige Lykkehomoner. Dem har jeg lovet at dele, så jeg håber du også finder det interessant. Det er kort beskrevet, så dyk selv ned i det du finder mest spændende.
Serotonin: et signalstof, der produceres i hjernestammen. Er essentielt i forhold til hjernens interne kommunikationssystem. Serotonin er en neurotransmitter, der strømmer rundt i centralnervesystemet, når du føler dig værdsat og speciel. Sollys kan sætte gang i produktionen af D-vitamin og serotonin.Serotonin har stor betydning for humør, døgnrytme, søvn og sexlyst. Serotonin er selvtillidsmolekylet, og kombinationen af et højt serotoninniveau og en lav følsomhed overfor afvisning gør, at mennesker lettere sætter sig selv i situationer, der vil styrke deres selvtillid, øge følelsen af selvværd og skabe en følelse af at høre til. For at øge dit serotoninniveau skal du udfordre dig selv, gøre ting, der giver dig en følelse af mening, og så selvfølgelig gennemføre dine udfordringer. Gør du det jævnligt, vil du øge serotoninniveauet i kroppen. Du kan også tænke tilbage på lykkelige begivenheder, hvor du var glad og følte dig værdsat. Bearbejdning af den type glade minder vil sætte din serotoninproduktion i vejret, for hjernen kan ikke kende forskel på fortid og nutid i den proces.
Dopamin: et signalstof, der produceres i hjernestammen. Styrer til dels kommunikationen i centralnervesystemet. Dopamin spiller en væsentlig rolle i forhold til vores motorik samt for vores opmærksomhed, læring og motivation.
Melatonin: et hormon, der produceres i koglekirtlen i hjernen. Styres blandt andet af lyset. Melatonin udskilles ved aftenstid og har derfor essentiel betydning for vores døgnrytme. Faktisk kan man få melatonin på recept mod netop søvnforstyrrelser.
Noradrenalin: et signalstof, der produceres i binyrerne. Er et stresshormon, der spiller en væsentlig rolle i kroppens stress-kamp-flugtmekanisme. Noradrenalin er vigtigt for vores reaktionsevne og spiller også en stor rolle i forhold til opmærksomhed og koncentration. Ubalance i mængden af noradrenalin kan give depression.
Adrenalin: et signalstof, der produceres i binyremarven. Er et stresshormon, der spiller en væsentlig rolle i kroppens stress-kamp-flugtmekanisme. Adrenalin får hjertet til at banke hurtigere, øger blodtrykket og får de mindre blodårer til at lukke sammen, så blodet kan presses ud i de store muskelgrupper. Det er den samme effekt, der sker, når man bruger en Epi-pen ved allergiske reaktioner. Adrenalin optimerer funktionen af kredsløb, stofskifte og centralnervesystem i situationer, hvor hjernen melder om fare. Høje adrenalinniveauer gør dig vågen, men for meget kan give depression.
Oxytocin: et hormon, der dannes i hypothalamus i mellemhjernen. Produceres i meget større mængder hos kvinder end mænd. Oxytocin er et hormon, der er direkte forbundet til tillid, loyalitet og tilknytning mellem mennesker. Studier har vist, at oxytocin kan være forbundet med forelskelse, og at hvis et par er adskilt i længere tid, vil den manglende fysiske kontakt sænke niveauet af oxytocin i kroppen, og øge behovet for at føle sig tæt med den person igen. For at aktivere oxytocinhormonet, skal du have hud til hud kontakt, omsorg, kram, sex og intimitet. Har positiv effekt på fødsel, amning, blodtryk, pulsen, din smertetærskel og stress. Alle burde have/give 8 kram om dagen, Det vil give et bedre helbred.
Omsorgssvigt, ensomhed, manglende “pleje” fra man var lille faktisk kan betyder, at “systemet” ikke har lært, at der skal udløses Oxytocin ved f.eks. berøring, kærlighed, omsorg, kys, sex etc. som voksen.
Du bliver: Mere tillidsfuld- Mere kærlig- Mere generøs- Mere gavmild- Mindre stresset Mindre angst-
Mere empatisk- Mere tryg og rolig- Mere samarbejdsvillig- Mere moralsk- Du får et lavere blodtryk og kolesteroltal.
Alt i alt bliver du, hvis du har en høj grad af Oxytocin i kroppen, et mere rart og kærligt menneske at være i nærheden af.
Lav Oxytocin giver altså egoisme, selviskhed, lav moral, ligegyldighed med andre menneskers følelser etc.
Og derudover så er store mængder stress også hæmmende for produktionen af Oxytocin.
– Derfor opfører du dig bla. som en idiot, når du er ekstremt stresset.
Derudover, er det altså et hormon, der er med til at bestemme, hvad din hjerne fokuserer på!
Men også hvad din hjerne og din krop har lyst til at gøre mere af fremadrettet.
Når du har en høj grad af det og oplever effekten af ovenstående punkter, så er det jo med til at bestemme, hvordan du møder andre mennesker.
Hvad du ser i andre, og hvad du tolker deres handlinger til.
Endorfin: et hormon, der udskilles fra hypofysen og rygmarven. Endorfin er sammensat af ordet endogen, der betyder indre, og ordet morfin.Endorfin er smertestillende og giver en følelse af lyst og energi. Udskilles ved hård træning og arbejde, succes, forelskelse, sex og latter. Så grin dig til et bedre helbred.
Stress kan gøre dig til misbruger
Det var smart, at endorfinerne kunne holde stenalderkvinden frisk og godt tilpas efter en fødsel, så hun kunne beskytte sit barn mod kulde og vilde dyr. Men det er mindre smart, når vi som nutidsmennesker misbruger vores endorfinproduktion.
Det er det, der sker, når vi ikke mærker kroppens faresignaler. F.eks. meget stresset arbejdsperiode, hvor vi har overskredet vores grænser for mange gange og ignoreret udmattelsen. Vi bliver så at sige bedøvet af endorfinerne, så vi ikke mærker, at kroppen og hjernen er på vej mod sammenbrud. Kroppen tror, vi er i en farlig situation, og derfor tvinger den os til at fortsætte.
At ignorere udmattelsen vil på kort sigt give søvnproblemer og generelle problemer med at falde til ro. Mens effekten på lang sigt fx kan være kroniske skader i hjernen.
Eksempler på vores evne til at bruge misbruge vores lykkehomoner. Når vi er forelskede, frigør hjernen dopamin og oxytocin. Hormoner, som er en del af hjernens belønningssystem, og som gør os lykkelige. (Foto: Shutterstock)
Glæd dig til næste indlæg hvor jeg vil fortælle dig mere om Hjerne mad.